Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



mandag den 26. marts 2012

Clutch til hæklenåle

I går var jeg så heldig at være med til hæklehygge sammen med ca. 25 unge kreakvinder. Jeg sad sammen med blandt andet Asli (der også har lagt billeder ud på sin blog ), Jeanette og Cæcilie. Så jeg var rigtig kommet i fint selskab. Kreativiteten og energien er nu helt i top.
Der er desuden også lidt billeder fra arrangementet HER

Da jeg kom hjem fik jeg lagt sidste hånd på min længe ventede hæklenål-clutch.

torsdag den 22. marts 2012

Bogstavjagt

Mit datter på (snart) fire er helt vild med bogstaver.
Hun stopper tit op på gaden, eller når vi læser bøger og viser mig de bogstaver hun kender. Hun skriver også dagligt bogstaver og ord (eller flere bogstaver sat sammen, som kun sjældent bliver til et rigtigt ord). Men midt i denne bogstavjagt kan hun dog (forståeligt nok) have svært ved at overskue alle bogstaverne.

Jeg har derfor længe ville lave en bogstavrække til hende så hun hele tiden har dem "ved hånden".
Det helt pædagogiske ville jo have været at lave konsonanterne blå og vokalerne røde.. men det synes jeg på den anden side var ALT for visuelt kedeligt. (Så det må jeg lære hende på en anden måde.)

mandag den 19. marts 2012

Hæklet kludedukke

Jeg har lavet en lille hæklet dukke til en barselsgave.

Den er hæklet ud fra en opskrift fra Panduro. Den skulle egentlig både have ansigt og hår.. men jeg synes faktisk der var noget fint over dukken uden. Eller måske bliver det for "Steiner-agtig".. Hvilket på den anden side måske lige præcis er det fede. Jeg kan ikke lige finde ud af det.
Giv gerne en kommentar på hvad du synes..
Den er meget neutral i farverne og kan vel i grunden både bruges til en pige og en dreng.

onsdag den 14. marts 2012

Sidste chance..

Så er det sidste chance for at være med i min give away.


Jeg trækker vinderne i morgen d. 15. marts 2012.
Du kan deltage ved at følge DETTE link.
Vinderchancerne er gode!!

tirsdag den 13. marts 2012

En ugle om halsen

En ny variant af den hæklede hagesmæk er en lilla ugle hagesmæk..


Jeg har hæklet hagesmækken efter min egen opskrift.

søndag den 11. marts 2012

Playdough..

På sådan en dejlig søndag fik min datter og jeg lavet en god portion modellervoks.


Opskrift på modellervoks

Tørklæde af kærlighedsknuder

Jeg har haft et lille hængeparti.
Det er nemlig lidt tid siden, at jeg blev færdig med tørklædet af kærlighedsknuder.

fredag den 9. marts 2012

Blomster af bånd

Et lille hurtigt projekt er disse blomster af bånd.
Det eneste problem er bare, at projektet griber om sig.
En er bare ikke rigtig nok.

De laves sådan her:

onsdag den 7. marts 2012

Gaveræs og vendestrik

Det er nogle dage siden jeg sidst har udgivet noget..
Der har bare været så travlt (på den gode måde). I sidste weekend havde jeg fødselsdag, jeg er i gang med at skrive tre opgaver på studiet og i næste weekend kommer veninderne til fødselsdagsmiddag.

Alligevel er jeg gået i gang med projekt vendestrik. Det snegler sig (på grund af tiden) meget langsomt frem. For en gangs skyld har jeg besluttet at det skal være noget til mig selv. Farven på billedet er temmelig upræcis. Garnet er nemlig støvet lilla.

Opskriften er fra denne bog.
For en gangs skyld tror jeg at jeg vil holde mig til opskriften..

Derudover har jeg vundet denne fantastiske give away hos Fru Millas Cupcakes. Man skulle jo næsten tro at hun kendte til min fødselsdag. Jeg er nemlig lige blevet 30.

Og så er det endda første gang jeg (nærmest nogensinde) har vundet noget.
Den glæder jeg mig super meget til at modtage.

fredag den 2. marts 2012

Babyvest i ny udgave

Jeg har lavet en babyvest til en veninde i barselsgave.

For 3 år siden da min pige var lille lavede jeg den "klassiske" strikkede vest til hende.

Forleden dag så jeg så en babyvest hos en veninde.
Den var tykkere og mere "vamset" og lækker. Og så var den strikket med bredere striber på for og bagstikket og med smallere stropper. Jeg synes derved, at vesten bliver mere "feminin" end den klassiske udgave.

torsdag den 1. marts 2012

Samvirke igen (og ny trækningsdato..)

Nu har jeg lige fundet ud af at indlæget på de mobilvenlige vanter er kommet med i Samvirkes trykte blad for marts 2012. Det synes jeg da er lidt sjovt.


Da bladet netop er landet i Coop forretninger har jeg derfor besluttet at udskyde trækningsdatoen for min give away. Ny trækningsdato bliver d. 15 marts 2012.

Du kan komme komme til indlæget med min give away HER eller via linket i højre side.

Jeg mangler fortsat én der vil lege med i en lille pakkeleg. Du kan tilmelde dig HER.

Rigtig glædelig første forårsdag til alle.