Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



torsdag den 31. januar 2013

Strikket babyvest

Ind imellem alt det andet jeg går rundt og laver har jeg også fået lavet denne lille vest.
Det var egentligt meningen, at den skulle have været en gave til en navnefest i søndags. Men jeg nåede ikke at blive færdig med den. Så nu ligger den bare og venter på at en lille pige har lyst til at bruge den.

Hvis du har lyst til at købe den koster den 170 kr.
Den er strikket i garn af 53% bomuld, 35% uld og 12% polyacryl.

Den passer en lille pige i 6 måneders alderen.

onsdag den 30. januar 2013

Fastelavnsforberedelser

Alberte har besluttet sig for at være Alice i eventyrland til fastelavn. 
Så selvfølgelig skal hun da være Alice. 

fredag den 25. januar 2013

Pimp din trøje

Vi har arvet en masse basistøj i rigtig fin stand, til min datter. 
De passer dog ikke helt hendes smag. Hun synes der er for lidt "prinsesse" over det.
Nu har vi dog fundet et strålende kompromis. Jeg har nu limet små "diamanter" på et par af trøjerne. Og VUPTI er det pludselig blevet hendes ynglingstrøjer.

Du kan også nemt gøre det samme. 
Her er hvordan:

torsdag den 24. januar 2013

GIVE AWAY sneak peek

Snart kommer der endnu en give away her på bloggen.

Den udloves i samarbejde med Cool Nordic.

Gå allerede i dag ind og se alle de fantastiske ting Anne Mette sælger.
Hun har en fantastisk sans for grafiske detaljer i boligen. Havde jeg råd ville jeg købe det hele.

Og glæd dig så til, at give awayen kommer her på bloggen.

// Louise

onsdag den 23. januar 2013

Æblering

Jeg er (som sagt) gået i gang med at eksperimentere lidt i krympeplast. 
En ring som var tiltænkt mig selv, krympede mere end forventet og blev i stedet for til en ring til min datter. 

Lidt surt for mig.. 


tirsdag den 22. januar 2013

Moaaa.. Jeg er færdig..

(Og her snakket jeg ikke om toiletbesøg).

Jeg er nemlig ENDELIG - efter en hel måned - blevet færdig med trøjen i vævestrik som jeg begyndte på HER.

Sjovt nok var det min mor som var den første der skulle have beskeden, om mit færdige projekt, først.


Jeg synes den er blevet SUPER FIN. Er rigtig godt tilfreds med mig selv.

Især diamanterne er det store hit hos Alberte. Håber også at resten falder i hendes smag hen af vejen.
Men det gik da så godt, at hun selv valgte at tage den på i dag. HURRA..

mandag den 21. januar 2013

Rabat på Håndarbejdsmessen

Jeg har været så heldig at få en stak rabatbilletter til Håndarbejdsmessen i Rødovre d. 1-3 februar 2013.
Da jeg (trods alt) ikke kan komme derud så mange gange, tilbyder jeg derfor mine faste læsere at få fat i disse billetter (nye faste læsere kan også være med når de har tilmeldt sig via Google Friend Connect).

Normalprisen er 95 kr. men med en af disse billetter kan man komme ind for 70 kr.
Du sparer altså 25 kr. pr. billet (og betaler kun mig 8 kr. for portoen).


Det kræver dog 4 ting:

Krymp en fjer..

Jeg er i gang med at genfinde min barnlige glæde for krympeplast. 
Jeg vil dog sige, at jeg prøver at komme ud over "tegn på noget der skal blive til en nøglering" stadiet (selvom det netop var hvad min datter kom til at lave).

Dengang jeg selv havde sløjd..

Nu er jeg jo (som nogle måske er klar over) ved at uddanne mig til sløjdlærer (materiel design / design og håndværk - kært barn har mange navne..).

På et besøg hos min moster i weekenden faldt samtalen på ting som vi "børn" havde lavet i vores håndarbejde- og sløjdtimer.
Og minsanten om min moster så ikke hiver en lille puslefirkant frem som jeg angiveligt skulle have lavet.

Den er hverken særlig lige eller særlig godt udført. 
Alligevel har min moster haft den stående i alle disse år. Det er simpelthen så rørende. 

søndag den 20. januar 2013

Skrympeplast og zentangler

Jeg kom forleden dag forbi min lokale hobbybutik. Der havde hun krympeplast liggende fremme og det fristede mig altså.
Jeg har derfor i et par dage klippet, tegnet og bagt. Og her er de første to udgaver. Da jeg også er blevet glad for at tegne zentangler har jeg kombineret de to ting. 

(ja, neglelakken er blevet nedprioriteret.. )


fredag den 18. januar 2013

Street art i miniformat

Forleden dag var jeg ude og cykle en tur med min datter. Der kom vi (til stor fryd for Alberte) forbi denne brandhane. 
 

Opskrift til djævlehue i "perlestrik"

Djævlehuen som jeg strikkede HER har jeg nu lavet opskriften om på og lavet i en "forskudt perlestrik". Jeg har hørt at det skulle hedde byg-strik.. eller noget i den stil. Har prøvet at søge på det på nettet men uden at blive særlig meget klogere.


Albertes kæphest har endnu engang måtte lægge hoved til.
Den har bare et hoved som passer med et ca. 9-12 måneders barn.


Strikkes på pind nr. 3
Str. 0-3 (6) 9 (12) 18 mdr.

onsdag den 16. januar 2013

Foldet æske

Nu da der er gået papirfolderier i den herhjemme skulle jeg også lige have genopfrisket min barnelærdom om hvordan man folder en æske. Jeg søgte på google og fandt både hvad jeg ledte efter (altså den "traditionelle" æske med en bund og et låg), men jeg fandt også denne (for mig) nye måde at folde en æske på med kun ET papir.



Det jeg synes er smart ved denne æske er, at man kan skrive for eksempel en fødselsdagshilsen på den ene side af papiret og så folde det til en æske.

tirsdag den 15. januar 2013

Diamant lampeskærm

Jeg har længe gerne ville give Alberte en ny lampeskærm. Men så er jeg kommet fra det igen og har ikke fået gjort noget ved det. 

Men det var lige indtil jeg så lampen HER og HER på Pinterest (den første med DIY). 
Da jeg ikke havde papir i rette størrelse (og ikke havde tålmodigheden til at vente til forretningerne åbnede næste dag) gik jeg derfor i gang med at folde diamanten HER

Den er egentligt tiltænkt som dekoration men fungere altså også fint som lampeskærm.

lørdag den 12. januar 2013

Zentangler - Det var vel kun et spørgsmål om tid..

Jeg har længe gået og kigget på de fine mønstre og zentangler som kvinderne HER og HER går og laver.

Forleden dag spurgte min datter om ikke jeg ville være med til at tegne sammen med hende, og så tænkte jeg "så er det da nu jeg kaster mig ud i mit eget zentangel-eventyr". For ja, det var vel kun et spørgsmål om tid før jeg blev nødt til at begynde på tegneriet. 


Selvom jeg er totalt nybegynder til det her så synes jeg alligevel at det er blevet ret fint. Elsker det grafiske og kontrasten mellem sort og hvid. 

Jeg har tegnet dem med POSCA tuscher, men synes let de bliver tværet ud. Er der nogen som kender til mere velegnede tuscher?

Hvis du har lyst til at se med, kommer her et udpluk af mine første tegninger. 

fredag den 11. januar 2013

Nyt (syet) iPhone cover

Så har jeg været på den igen.. altså med et nyt iPhone cover. Denne gang er det til den nye 5'er som jo er lidt større end de tidligere modeller. 
For at prøve noget nyt har jeg denne gang syet det. 
Jeg ville gerne væk fra hele neon/ liberty bølgen og har derfor gået i en helt anden retning. 
Nu elsker jeg jo turkis og mintgrøn så jeg synes at farverne er super fine. 
Hvad synes du? 

torsdag den 3. januar 2013

Hjemme igen..


Efter en uge i sol og varme kom jeg tilbage til Danmark igen lige inden nytår.

Dagene siden da er gået med sygdom så jeg har ikke fået skrevet indlæg i nogle dage. 
I mellemtiden er det jo blevet et nyt år og så er tiden næsten selvskrevet til at reflektere lidt over året som vil komme. 

For mit vedkommende vil 2013 åbne op for et helt nyt kapitel i mit liv. 
I det første halve år vil det byde på lidt mindre bloggeri da jeg for alvor går i gang med min BA. Det betyder også at jeg til sommer bliver færdiguddannet som lærer. Som jobsituationen ser ud lige nu bliver det spændende at finde ud af, om der er et job til mig til sommer. 

Men inden da har jeg en praktik der skal færdiggøres, en praktikrapport der skal skrives, en BA der skal skrives, samt en eksamen der skal færdiggøres.. Og en masse ansøgninger der skal sendes.  
Det er lige før jeg får lidt stress af at tænke på det.

Så bær over med mig hvis jeg er lidt mindre aktiv på bloggen i den kommende tid. 

Men i julen kom jeg lidt videre med mit projekt vævestrik.. selvom det går ret langsomt. 
Heldigvis synes jeg at mønsteret er frygtelig fint, ellers er jeg ikke sikker på at jeg var kommet så "langt".