Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



lørdag den 18. januar 2014

Den bedste djævlehue (med opskrift)

Grunden til, at jeg synes at det her er den bedste opskrift er, at den har en rigtig fin hovedform og ikke kræver at man presser den i form.
Desuden er der ingen sammensyning, og derfor heller ingen irriterende syninger i nakken op toppen som baby skal ligge på.

Str. 0-3 (3-6) 6-12 måneder.
50 g. garn (uld eller bomuld)
Rundpind nr. 3 og 3,5 - 40 cm 
Strømpepinde nr. 3,5 eller rundpind 80/100 cm nr 3,5 (til magic loop)
Hæklenål nr. 3 (bruges kun til snoren som huen bindes fast med. Silkesnor kan evt. syes fast i stedet)



Indtagning: 1 løs af, 2 masker ret sammen, træk den løse maske over
Udtagning: Strik 2 masker i 1 maske
Perlestrik: *1 ret, 1 vrang* omgangen ud. På næste omgang strikkes ret over vrang og vrang over ret.
Retstrik: Ret over alle masker. Da der strikkes på rundpind skal hver anden omgang strikkes vrang.
Ribstrik: *2 ret, 2vrang* På næste omgang strikkes ret over ret og vrang over vrang.

Slå 92 (98) 104 m op på rundpind nr 3 og strik tilbage i perlestrik, retstrik eller ribstrik.
Herefter strikkes der rundt på rundpinden. 
Strik yderligere 4 omgange. Sæt evt. en maskemarkør hvor omgangen starter/slutter. 

På 6. pind skiftes til pind 3,5 og strikkes: 1 ret, udtagning, 14 (15) 16 ret, indtagning, 14 (15) 16 ret, udtagning, 1 ret, udtagning, 9 (10)11ret, indtagning, 9 (10) 11 ret, udtagning, 1 ret, udtagning, 14 (15) 16 ret  indtagning, 14 (15) 16 ret udtagning.
7. pind strikkes ret (uden indtagninger og udtagninger). Gentages på hver anden omgang på hele huen.
8. pind strikkes som 6. pind. Gentag disse ind- og udtagninger på hver anden omgang endnu 8 (9) 10 gange.

Skift til strømpepinde/magic loop når der er for få masker til rundpinden.
Strik nu kun indtagningerne ligesom på pind 6 (dvs. ingen udtagninger), indtil der er 8 masker tilbage på pinden. Indtagningerne laves fortsat kun på hver anden pind. Der bliver på denne måde færre masker på omgangen for hver indtagningsomgang.

Bryd garnet og træk tråden igennem de sidste masker.

Hækl en snor på ca. 20 cm i hver side:
Sæt hæklenålen i det ene "øre-hjørne" med en fastmaske. 
Slå 41 luft masker op. Vend og sæt nålen i 2. m. Hækl en fastmaske i hver maske tilbage = 40 m. 
Slut med en kædemaske ved siden af startmasken.  
Gentages i det andet "øre-hjørne"

Hæft alle ender. 

Ønskes huen endnu større kan dette gøres ved at strikke den på større pinde (med tilsvarende tykkere garn) eller ved at øge antallet af masker med 6 og samtidig forlænge antallet af omgange med ind- og udtagninger.
___________________________

Bruger du opskriften så må du meget gerne dele på Instagram med #designbydalkaer eller sende et billede af dit færdige arbejde til mig på bydalkaer (snabela) gmail.com

** OBS. Der ydes ikke strikkehjælp på gratisopskrifter **

Rigtig god strikkelyst.
/ Louise

  Follow Design by Dalkær



20 kommentarer:

  1. Synes ikke jeg kan få maskeantallet til at passe med ind og udtagninger :) Det er ellers en god opskrift da den ingen sammensyninger har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld det sene svar. Jeg vil gerne prøve den efter endnu en gang. Hvilken størrelse strikker du?

      Slet
    2. Hvordan laver du ind og udtagningerne? For når jeg strikker det så passer det..
      End mig evt en mail på bydalkaer@gmail.com

      Slet
  2. Jeg har strikket efter denne opskrift siden 1980 😊 den er identisk med din men håndskrevet efter min svigerindes ditto. Bortset fra at du strikker rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da helt vildt. Jeg har haft en opskrift på præmature hue som udgangspunkt, men har selv ændret den så den blev større og fik en bedre pasform. Jeg synes da at det er helt vildt hvis jeg fuldstændig skulle have ramt en over 30 år gammel opskrift. Vil du ikke prøve at sende den til mig på mail? For nu er jeg da lidt nysgerrig...

      Slet
  3. Hvordan laver du udtagning? Jeg er gået igang med de store og sidder med 6 masker for meget

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg strikker i den samme maske 2 gange. Alternativt kan man strikke i bagerste maskeled eller samle "mellemrummet" op fra masken nedenunder og strikke den drejet ret.

      Slet
  4. Hej Louise ☺ Dejligt med en nem opskrift på rundpind, men jeg har et lille problem. Jeg strikker str. 6-12 måneder (104 masker) men kan ikke få det til at passe med ind og udtagning,og gør som der står, vil du evt hjælpe. På forhånden tak ☺

    SvarSlet
  5. Jeg har forsøgt at sende dig opskriften men din mail duer ikke. Min er samme opskrift bare strikket på to pinde og syet sammen i nakken

    SvarSlet
  6. Hej og tak for opskrift! Jeg bliver helt i tvivl om det er 8 på hver pind eller 8 i alt til sidst? :)

    SvarSlet
  7. jeg forstår ikke at der øverst står ved indtagning: Indtagning: 1 løs af, 2 masker ret sammen, træk den løse maske over
    Så er det da 2 masker, der indtages (de 2 sammen = 1 indtagning - den løse maske trækkes over = 1 indtagning !!!!! jeg forstår ikke !!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Der laves jo 6 udtagninger med kun 3 indtagninger. Så for at maskeantallet skal passe, skal 3 masker netop blive til 1.

      Slet
  8. Virkelig nem og fantastisk velsiddende lille hue..

    SvarSlet
  9. Hej Louise, jeg har strikket huen og synes egentlig den er ret enkel og dejligt at strikke på rundpind.
    Jeg har 2 spørgsmål - 1) ribkanten er det 4-5-6 omgange. 2) Udtagninger er det I alt 8-9 -10 gange .... jeg har ikke et hoved at teste på, så det er svært at teste.
    Maskeantallet på den mindste passer ellers helt fint. Tak
    U

    SvarSlet
  10. Hej. Jeg er ved at strikke huen, og er kommet til at kun lave indtagninger.
    Jeg forstår dog slet ikke hvordan jeg skal bære mig ad - skal jeg strikke ret over hvor der før var udtagning, eller skal jeg springe det helt over?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du strikker bare ret over de masker hvor du før lavede udtagninger.

      Slet
  11. Lyder lige som den opskrift jeg har ledt efter, men mangler lidt info om strikkefasthed og løbemeter på garn før jeg tør gå igang... mvh Mette

    SvarSlet

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.