Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



mandag den 27. januar 2014

Grå pigevest med snoninger (med opskrift)

Jeg fik så fin responce på vesten da jeg lagde den på Instagram, så nu har jeg skrevet opskriften ned så andre også kan strikke den.

Jeg er jo ikke så vant til at lave opskrifter, så er der noget du ikke forstår er du velkommen til at lægge en kommentar.


Str. 5-6 år.

lørdag den 18. januar 2014

Den bedste djævlehue (med opskrift)

Grunden til, at jeg synes at det her er den bedste opskrift er, at den har en rigtig fin hovedform og ikke kræver at man presser den i form.
Desuden er der ingen sammensyning, og derfor heller ingen irriterende syninger i nakken op toppen som baby skal ligge på.

Str. 0-3 (3-6) 6-12 måneder.
50 g. garn (uld eller bomuld)
Rundpind nr. 3 og 3,5 - 40 cm 
Strømpepinde nr. 3,5 eller rundpind 80/100 cm nr 3,5 (til magic loop)
Hæklenål nr. 3 (bruges kun til snoren som huen bindes fast med. Silkesnor kan evt. syes fast i stedet)



Indtagning: 1 løs af, 2 masker ret sammen, træk den løse maske over
Udtagning: Strik 2 masker i 1 maske
Perlestrik: *1 ret, 1 vrang* omgangen ud. På næste omgang strikkes ret over vrang og vrang over ret.
Retstrik: Ret over alle masker. Da der strikkes på rundpind skal hver anden omgang strikkes vrang.
Ribstrik: *2 ret, 2vrang* På næste omgang strikkes ret over ret og vrang over vrang.

Slå 92 (98) 104 m op på rundpind nr 3 og strik tilbage i perlestrik, retstrik eller ribstrik.
Herefter strikkes der rundt på rundpinden. 
Strik yderligere 4 omgange. Sæt evt. en maskemarkør hvor omgangen starter/slutter. 

På 6. pind skiftes til pind 3,5 og strikkes: 1 ret, udtagning, 14 (15) 16 ret, indtagning, 14 (15) 16 ret, udtagning, 1 ret, udtagning, 9 (10)11ret, indtagning, 9 (10) 11 ret, udtagning, 1 ret, udtagning, 14 (15) 16 ret  indtagning, 14 (15) 16 ret udtagning.
7. pind strikkes ret (uden indtagninger og udtagninger). Gentages på hver anden omgang på hele huen.
8. pind strikkes som 6. pind. Gentag disse ind- og udtagninger på hver anden omgang endnu 8 (9) 10 gange.

Skift til strømpepinde/magic loop når der er for få masker til rundpinden.
Strik nu kun indtagningerne ligesom på pind 6 (dvs. ingen udtagninger), indtil der er 8 masker tilbage på pinden. Indtagningerne laves fortsat kun på hver anden pind. Der bliver på denne måde færre masker på omgangen for hver indtagningsomgang.

Bryd garnet og træk tråden igennem de sidste masker.

Hækl en snor på ca. 20 cm i hver side:
Sæt hæklenålen i det ene "øre-hjørne" med en fastmaske. 
Slå 41 luft masker op. Vend og sæt nålen i 2. m. Hækl en fastmaske i hver maske tilbage = 40 m. 
Slut med en kædemaske ved siden af startmasken.  
Gentages i det andet "øre-hjørne"

Hæft alle ender. 

Ønskes huen endnu større kan dette gøres ved at strikke den på større pinde (med tilsvarende tykkere garn) eller ved at øge antallet af masker med 6 og samtidig forlænge antallet af omgange med ind- og udtagninger.
___________________________

Bruger du opskriften så må du meget gerne dele på Instagram med #designbydalkaer eller sende et billede af dit færdige arbejde til mig på bydalkaer (snabela) gmail.com

** OBS. Der ydes ikke strikkehjælp på gratisopskrifter **

Rigtig god strikkelyst.
/ Louise

  Follow Design by Dalkær



fredag den 17. januar 2014

Jeg har strikket mange djævlehuer..

Jeg har gennem de sidste par uger har jeg strikket mange djævlehuer.
Og jeg har hver gang brugt et nyt mønster i jagten på den perfekte djævlehue. Jeg synes at der har været ting ved alle opskrifter som ikke har været lige i øjet.

Nu har jeg derfor strikket, tilpasset og lavet lidt om på forskellige opskrifter og har lavet den perfekte opskrift på en djævlehue. (Ja ja.. det er jo en subjektiv vurdering, men JEG synes at det er den bedste opskrift.)

Her kan du først se de forskellige djævlehuer jeg har strikket.


Djævlehue strikket "sidelæns" i retstrik på pind nr. 3.
Opskrift fra bogen "Sødt & blødt - strik til små prinser og prinsesser" af Lene Holme Samsøe. 
Findes også i en udgave med blondekant.

Spids hue strikket på pind 2 og 2 1/2
Opskrift fra Hendes Verden HER

mandag den 13. januar 2014

Butterfly til drenge

I går holdt min mosters søn fødselsdag.
Jeg havde lavet en butterfly til ham. I al hast glemte jeg da lige at få taget billed af den, så jeg har fået lov til at lægge et billed af fødselsdagsbarnet med butterflyen på, her på bloggen istedet.

søndag den 12. januar 2014

Så syes der babytøj


Jeg er gået i gang med at ordne babytøj og sy lidt som supplement til det vi allerede har.

Både smækbuks og bukser er efter eget mønster.




søndag den 5. januar 2014

Hæklede vantelommer DIY

De er jo snart på alt børnetøj. Men de er virkelig også fine de vantelommer.

Jeg har lavet en hæklet udgave. Da jeg har lavet dem til en baby smækbuks har jeg lavet dem ret små. Men hækles de på større nål og med tykkere garn vi de blive større. Ellers vil man også kunne øge antallet af masker og omgange og derved få en større lomme.

lørdag den 4. januar 2014

Fra dem der læser med - sutsko

Jeg har modtaget dette billede fra en af mine læsere.
Hun har lavet sutsko ud fra min opskrift HER


Hun har pyntet med sommerfugle som du kan finde en opskrift på HER.

Hvis du også har brugt en (eller flere) af mine opskrifter, så må du meget gerne sende et billede eller evt. link til blog.

Jeg synes det er super dejligt at se hvad der er kommet ud af mine opskrifter.

Ha en rigtig dejlig lørdag aften.
// Louise
 Follow Design by Dalkær

fredag den 3. januar 2014

Butterfly DIY

Da jeg London nogle butterfly som var lavet i almindeligt stof med blomster, stjerner o.l.

Jeg tænkte, "dem kan jeg da selv lave".. og min mand har derfor lige fået to meget forskellige butterfly.


Herunder kan du se hvordan jeg har gjort trin for trin