Blomster af bånd

Et lille hurtigt projekt er disse blomster af bånd.
Det eneste problem er bare, at projektet griber om sig.
En er bare ikke rigtig nok.

De laves sådan her:

Først klippes båndet ud med rundede hjørner.
Derefter forsejles alle kanter både i bund og top. Dette gøres ved at båndet forsigtigt føres tæt på en flamme. Jeg synes, at en stor lighter er bedst at arbejde med, men et stearinlys eller en almindelig lighter kan også bruges.


Båndet foldes i den flade ende. Først foldes det på midten, og derefter foldes hvert hjørne tilbage igen. Håber det er til at se på billedet hvad jeg mener.

Enkeltvis foldes bladene et efter et imens de syes sammen.

Snoren trækkes til og der syes igennem alle blade en gang mere.

Herefter pyntes blomsterne. Her er den ene pyntet med en filtblomst og en "diamant" mens den anden er pyntet med en knap.  

Jeg bruger blomsterne på spænder til min datter.
Men i grunden kan de bruges på alle mulige andre måder.

Kommentarer