Hæklet stempelkandevarmer

I går var jeg til fødselsdagsbrunch hos min ene svigerinde.
Hun havde ønsket sig en hjemmelavet stempelkandevarmer.. så det måtte jeg jo lave.
Mit udgangspunkt var, at den skulle være limegrøn (da hun i sit køkken har en væg med denne farve).
Her er resultatet.
'

Jeg har hæklet med med nål nr. 4. og har brugt bomuldsgarn (da jeg tænker at den skal kunne vaskes på høje grader.)

Slå 15 lm op. Vend (den sidste lm bruges til at vende med.) stik nålen i 2. m fra nålen. Hækl 14 fm. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve. Hækl 14 fm vend med en lm, hækl 14 fm tilbage. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve og hækl yderligere to rækker af fm.

Slå nu med en ny farve 5 lm op. Fortsæt med fm hen over de 14 masker og slut af med 5 lm.


 Hækl tilbage med fm over de nu 24 m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve. Fortsæt nu med fm over de 24 m med farveskift hver anden gang.



Fortsæt ca. 56 rækker eller indtil arbejdet måler cm. Bryd garnet og træk igennem. Sæt nu hæklenålen i 5 m fra kanten. Lav 14 fm og vend m en lm. Hækl 14 fm tilbage. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve. hækl 2 rækker fm mere.
KANT: Start i den ende hvor arbejdet begyndes.

1. omgang:
Sæt nålen i en hjørne m. Lav fm hele vejen i kanten. I hjørnerne laves der 3 fm i hver m.
Når man kommer til det sidste hjørne fortsættes der med 6 lm der fæstnes i 3. m fra nålen med en km. Hækl 8 fm og lav igen 6 lm som fæstnes med en km i hjørnet.

2. omgang:
Hækl fm hele vejen rundt. Igen 3 fm i hvert hjørne.
I lm hullerne hækles der 12 fm.


Bryd garvet og hæft ender.
Sy knapper i.


Stempelkandevarmeren skal have følgende mål efter kanterne er hæklet.



Kommentarer

  1. Hej :) Jeg er i gang med at hækle denne varmer, men har ikke selv en stempelkande, så kender ikke målene, og kan se at du ikke har fået skrevet hvor mange centimeter den skal måle - kan du huske det? :)

    SvarSlet
  2. Hov, undskyld, havde helt overset det kæmpe billede med mål på du har i indlægget også - min fejl ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt ok. Nogle gange ser man ikke skoven for bare træer..
      Håber den er blevet fin.

      Slet
  3. Hejsa! Tusind tak for mange gode ideer, som du har lagt her på siden :-) Må jeg være fræk og spørge hvilken stempelkande du har? Jeg har nemlig en kammerrat der rigtigt gerne vil have en varmer til sin, men jeg har ikke nogle mål på den, og han bor i København og jeg i Frederikshavn :-) På forhånd tak :-) Hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla.
      Mange tak. Dejligt at høre at du kan lide det.
      Selvfølgelig må du spørge. Det er en af Bodum stempelkande til 8 kopper. Både Chambord og udgaven med plastik top/bund passer til disse mål.
      Håber du finder ud af det.
      God søndag.

      Slet
    2. Tak for det Louise ;-) Hans var en Model Kenya, så skal lige havde den rettet til :-) Men hans søster vil også gerne have en og det er samme mærke som din så det er jo dejligt nemt :-)
      Endnu engang tak for en dejlig blog :-)

      Slet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.