Zebra bikini

I pinsevarmen fik jeg pludselig lyst til at lave mig en bikini!
Vejret har ikke lige givet motivation for at få den færdiggjort.. men nu er de sidste ender endelig blevet hæftet. Så nu er jeg klar til sol..

Jeg har lavet den i bomuldsgarn 8/8 på nål nr.3, 3½ og 4.

Det er vist det man kalder en prototype, men jeg synes nu at pasformen er ret god.. til mig.

Jeg har lavet overdelen som en trekants top med halteneck og underdelen som smalle shorts.
Jeg har valgt at dele opskriften selvom det jo er en opskrift som er lavet til mig. Derfor skal der nok laves nogle justeringer til for, at den vil komme til at passe dig perfekt. Men har du mod på det, så er det jo bare at komme igang.




Overdel (Ca. str. 80C)

Nål nr 4.
1: Slå 15 lm op. Vend og sæt nålen i anden m.
2: Hækl 14 fm tilbage. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
3: Hækl 14 fm. Vend med en lm.

Gentag punkt 2 og 3 indtil der i alt er 5 striber

4: Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve. Hækl 14 fm. I sidste m laves der yderligere to fm.

5: Fortsæt ned langs siden af striberne med yderligere 8 fm. Der skal nu være 24 m.

6: Fortsæt med at hækle frem og tilbage over de 24 fm

På den måde kommer formen på skålen.
7: Hækl i alt 10 striber over de 24 m. (bredten skal være lige så lang som de bredten på de første 14 m)

Bryd garnet.
Lav en mere.

8: Skift farve og sæt nålen i det yderste hjørne. Lav fm langs den yderste kant.
9: I det øverske hjørne laves der lm som skal gå bag nakken og fæstnes i øverske kant på modsatte skål. Vær opmærksom på at garnet giver sig. Fm kæden bør derfor være stram omkring nakken når du måler. Jeg lavede 72 lm.

10: Hækl med fm ned langs modsatte side.
11: Vend med en lm og hækl tilbage.
12: Hæklet frem og tilbage en gang yderligere.


13: Hækl 50 lm. Fæsten i yderste hjørne på skålen med en fm.
14: Hækl fm langs undersiden af skålen.
15: Lav to lm og fæsten i inderste hjørne på næste skål med en fm.
16: Fortsæt med fm langs undersiden på næste skål.
17: I yderste hjørne sluttes der med 51 lm.
18: Vend og lav fm hele vejen tilbage.

Skift til nål nr. 3.
19: Hækl yderligere frem og tilbage 4 gange.
20: Bryd garnet og hæft alle ender.
Jeg har ikke tænkt mig at lægge billeder på bloggen hvor jeg har den på. Det blev dog til dette ret diskrete billede. Bare for at i kan få en ide om hvordan den sidder.


Underdel (Ca. str. 38-40)

Der startes med der midterste stykke (for og bag).
1: Slå 75 m op på nål nr 4. Vend med en lm.
2: Hækl tilbage med en fm i hver m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
3: Hækl en fm i hver m. Vend med en lm.
4: Hækl en lm i hver m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 3 og 4 tre gange mere til der er i alt 5 striber.

Der fortsættes med det højre stykke (fra foran til bagved.)
5: Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve og hækl 22 fm. Vend med en lm.
6: Sæt nålen i 2. maske og hækl 21 m tilbage. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 5 og 6 ni gange samtidig med at der på hver anden række bliver en m mindre. = 12 m.

7: Hækl en fm i hver m. Vend med en lm.
8: Hækl en lm i hver m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 7 og 8 i alt 10 gange.
9: Hækl en lm i hver m. I sidste m laves 2 fm. Vend med en lm.
10: Hækl tilbage med en fm i hver m. Der skal nu være en m mere på rækken. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 9 og 10 i alt 17 gange indtil der er 30 masker på rækken.

Bryd garnet med ca ½ m snor. Dette skal bruges til at sy bagstykket fast til midterstykket.



Derefter hækles det venstre stykke (fra bagved til foran)
11: Hækl 30 fm. Vend med en lm
12: Sæt nålen i anden m fra nålen. Hækl fm tilbage. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 11 og 12 indtil der er 12 m tilbage på rækken.
13: Hækl en fm i hver m. Vend med en lm
14: Hækl tilbage med en fm i hver m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve.
Gentag punkt 13 og 14, 11 gange mere.
15: Hækl en fm i hver m. I sidste m laves der 2 fm. Vend med en lm.
16: Hækl tilbage med en fm i hver m. Vend med en lm samtidig med at der skiftes farve. Der er nu en ekstra maske på rækken.
Gentag punkt 15 og 16 indtil der er 22 fm på rækken.
17: Bryd garnet med ca ½ m snor. Dette skal bruges til at sy forstykket fast til midterstykket.



18: Hækl en sort kant af fm langs benudskæringen i begge sider.

Skift til nåll nr 3½.
19: Skift til en kontrastfarve og sæt nålen i øverste række, midt bagved.
20: Hækl 9 omgange med fm.
21: Bryd garnet og hæft alle ender

 

Kommentarer

  1. Fedt!! Vi er stort set samme størrelse og jeg har ville hækle mig en overdel siden det var varmt. Afsti afsted må jeg vist :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt at vide at ens arbejde bliver brugt af andre.. God fornøjelse med hækleriet.

      Slet
    2. Nu spørger jeg måske dumt.. men hvordan har du fået det til at passe med en sort kant ind mod midten på begge stykker?
      Jeg har lavet den højre del nu, men hvis jeg hækler en magen til vil den jo ikke slutte med en stribe mod midten, men med kanterne fra mange striber i stedet. Giver det mening?

      Slet
    3. Hej Rikke.
      Ja det giver rigtig god mening for jeg sad selv med samme overvejelser. Det skulle jeg måske nok have skrevet i indlægget.. Men nu kommer det så her.
      Jeg gjorde simpelthen det at jeg lavede to ens og brugte den ene på vrangen. Der er selvfølgelig en lille forskel på de to halvdele, og det kan man også godt se på billederne.. Men jeg synes alligevel ikke at man lægger mærke til det, medmindre at man kigger efter det.
      Og det var altså lige den bedste løsning som jeg kunne komme op med. Hvis du finder ud af en bedre løsning må du gerne give en kommentar.
      Hilsen Louise

      Slet
  2. Den skaber minder :-) Da jeg var ung, hæklede jeg mig også en bikini.
    Den er flot, din udgave, og skal vi så ikke aftale, at den skyder sommeren igang !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fedt som hækling var super moderne på et tidspunkt.. Og jeg elsker at det er blevet det igen.
      Har du et billede af din gamle bikini? Det kunne da være sjovt at se.
      Lad os håbe du får ret mht. sommeren.

      Slet
  3. Tak for det. Synes også selv den blev ret fin..

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot!
    Minmor havde også en hæklet badedragt da jeg var barn...
    Ret sejt!
    Kh maj

    SvarSlet
  5. Congratulations!!!!! Thanks for share, beautiful bikini 😘😘😂

    SvarSlet
  6. is this available in English? It's really nice won't mind making one for myself

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.