Opskrift til minitasken

Jeg har fået et par forespørgelser på hvordan jeg har lavet minitaskerne.
Derfor har jeg nu lavet en opskrifter på den. Jeg har faktisk lavet dem i to udgaver; en i fastmasker og en i stangmasker, men opskriften her er til den i stangmasker.

Den hækles i bomuldsgarn på nål nr. 4.


Hvis du overhovedet ikke kan læse opskriften.. så kan jeg godt forstå det!

Jeg synes det var smadder nemt at hækle den, men straks mere indviklet at skrive opskriften.
Skriv derfor gerne en kommentar hvis du har brug for en yderligere beskrivelse. Måske kan det også hjælpe at se på billederne i de andre indlæg HER og HER.

Men her er hvertfald opskriften.

Minitaske i stangmasker:

Tasken er lavet i et stykke, der er lige i den ene side og buet i den anden.
Måler inden sammensyningen ca. 10*22 cm.

1: Start med at lave 30 lm. Vend med 3 lm.

Der arbejdes nu i u-form frem og tilbage.

2: Lav 30 stng m tilbage. I sidste m laves der yderligere 4 stng m. Fortsæt med stng m langs den anden side. Vend med 3 lm.
Der fortsættes med stng m i u form frem og tilbage indtil bredten er ca 10 cm. Det er vigtigt at der laves flere stng m i samme maske så den buede ende ikke bøjer. Det laves i et symmetrisk mønster omkring midten (i den buede ende).

Jeg har gjort sådan her (tælles ud så den midterste m sidder i midten af buen. Der laves stng m frem og tilbage hen til dette)
3: 6 klynger (hver klynge er 2 stng i samme m.)
4: 12 klynger
5: Klynge, stng m, stng m, stng m, klynge (midten) , stng m, stng m, stng m, klynge.
6: Klynge, stng m, stng m, klynge, stng m, stng m, stng m, stng m, 2 lm (midten som bliver til knaphullet), stng m, stng m, stng m, stng m, klynge, stng m, stng m, klynge.

Når man har hæklet til den flade ende hækles der ca. 20 fm på tværs af det flade stykke. Bryd garnet.

Sy siderne sammen. Her kan størrelsen evt. justeres alt efter hvor stort stykke man syer sammen.

Skift farve og start i hjørnet. Lav fm hele vejen rundt. I lm hullet laves der 4 fm.
Når man har nået hele vejen rundt i åbningen brydes garnet.

Hæft alle ender og sy en knap i.

Håber, at det var nogenlunde forståeligt.
God fornøjelse.

Kommentarer

  1. Hej Louise
    Jeg har netop lavet et indlæg på min blog, med link til denne opskrift =)
    kh Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lena. Godt du kunne bruge opskriften. Fint med den grønne knap.

      Slet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.