Opskrift på miniblomsterne


Jeg har fået en forespørgelse på opskriften til mine miniblomster. Så Tanja (og alle andre der skulle have lyst), her er den.

Se evt. min hækle- og strikkeordbog HER for hjælp til at forstå forkortelserne.






Du skal bruge en hæklenål str. 0,75 - 1,0 eller 1,25. Mindste nål giver de mindste blomster (og størst risiko for hysteri..)

Til disse gule blomster har brugt nål 1,25 og har lavet dem i 1/2 broderitråd = 3 "tråde" (hækler man på 0,75 kan man også nøjes med 1/3 tråd = 2 "tråde").
Man kan også købe hæklegarn i den størrelse. Oftest synes jeg, at det er det lettere at finde et stort udvalg af broderitråd, så man kan finde lige præcis den rigtige farve.


Start med en magisk ring.
Hold enden mellem tommelfinger og langemand og snor snoren rundt om pegefingeren.

Sæt nålen under den nederste tråd

Slå om og træk snoren med under

Slå om igen og træk igennem lykken

Så er tråden "låst"

Træk nu fingeren ud. Så kan man se det hul som man skal lave fm i

Jeg har lavet 5 fm fordi jeg ønsker 5 kronblade på blomsterne. Ønsker man 6 kronblade skal man selvfølgelig lave 6 fm her.

Derefter trækker man i den løse ende. Herved lukkes hullet helt.

Lav nu en km i den første fm. Slå om den nye farve inden du trækker igennem. Så får man en næsten en usynlig farveovergang.
Lav en fm om den gule tråd.

Derefter går man i gang med kronbladene.
I næste m laver man en *stgm, db stgm, stgm, km*. Fortsæt fra* til * omgangen rundt.
(Hækler man med 0,75 skal man lave *2 stgm, db stgm, 2 stgm, km* i hver m)
Her er jeg nået til 3 kronblad.

Den sidste km sættes dog i den fm man lavede med den gule tråd inden kronbladene.


Bryd snoren og træk den om på bagsiden.
Lav en blomst mere. Vær opmærksom på at bruge samme hæklefasthed, da de meget let bliver forskellige størrelser.

Hæft enderne på bagsiden.

Og så er de klar til brug. Jeg har her sat dem på et par creoler. 

Men man kan selvfølgelig også bruge dem på ørestikker som her (eller til noget helt tredje..)

Du kan se flere af mine miniblomster HER, HER og HER samt en lidt anderledes model HER lavet ud fra opskriften HER.

God fornøjelse
// Louise

Kommentarer

  1. Tror det er første gang jeg har forstået den magiske ring - nu er det jo bare om at komme i gang :)
    God weekend

    SvarSlet
  2. Tak for anvisningen på at hækle miniblomster, jeg ser dem som maskemarkører, det må lige afprøves.

    SvarSlet
  3. Tusind tak :)
    Jeg laver den magiske ring på en noget mere besværlig måde. Så jeg skal bestemt have afprøvet din guide.
    Jeg glæder mig så meget til at komme i gang.

    SvarSlet
  4. Ej de er vel nok fine! Det må jeg prøve :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.