Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



fredag den 20. september 2013

Alt for meget at se til..

Nøjj det er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg.

Det fantastiske er, at der i mit "fravær" er kommet flere faste læsere til.  Så nu er jeg næsten oppe på 300 følgere. (Jo altså der mangler stadig 8 men det er alligevel tæt på..) Og tusinde tak til alle jer der (stadig) har lyst til at følge med.

Som de fleste måske allerede ved (eller har set på Instagram) så er jeg i gang med projekt flytning. Vi flyttede ind i lørdags og har i løbet af den sidste uge kæmpet med at få pakket flyttekasser ud og få alting på plads. Men vi mangler også stadig lidt malerarbejde så der er nok at se til. Og så skal reoler samles og vi har mindst 1000 ting som skal hænges op.

 Her kommet et lille "resume" af arbejdet med, at få vores nye rækkehus indflytningsklar.




Køkkenet fjernes..
Og et nyt sættes op..

Der mangler stadig nogle småting, men nu er det lige ved at være der.

Altanan er der stadig ingenting gjort noget ved.


Da der var savsmuldstapet over hele huset, havde vi tre muligheder:
1: bare male det over (og så leve med det..)
2: Fjerne tapetet, mure op, sætte filt på, grunde og derefter male
eller
3: Forsøge os med "Cover up" som skulle dække savsmuldstapetet.

Mulighed et var ikke rigtig en reel mulighed, da vi begge synes, at der er frygteligt at se på.
Mulighed to var meget tidskrævende (eller dyr..) og derfor besluttede vi os hurtigt  for den tredje mulighed.
Det tog også noget tid at sætte op, men jeg synes at resultatet er blevet ret fint. Ikke helt som hvis vi havde nuppet anden mulighed, men MEGET bedre med savsmuldstapetet.


Ovenpå er fire værelser blevet malet.. eller det vil sige, at vi stadig er i gang. 
Det kommende babyværelse mangler stadig at blive malet, og radiatorer over hele huset mangler også en gang maling.  
Her er det soveværelset inden maling. Nu er det blevet hvidt (lige som alle andre rum i huset). 

En meget tilvokset have har også fået en ordentlig omgang. 



Og selvom der også her mangler mange ting.. så er udgangspunktet for at lave en fin have, til næste år, lagt.

Så jeg har nok at se til.
Men overskudet til bloggen (og kreative ting) er desværre ikke så stor for tiden. Håber alligevel i hænger på. Så skal jeg nok lægge billeder op når flyttekasserne er pakket ud og de sidste ting er malet færdigt.

// Louise

  Follow Design by Dalkær

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.