Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



onsdag den 20. november 2013

Syede suttesnore DIY

Jeg plejer at hækle mine suttesnore. Men nu fik jeg altså lige lyst til også at sy et par stykker.

Jeg gør det på denne måde:

Du skal bruge:
- Stof på 5*20 cm
- Elastik på 8 cm
- Selespænde

Derudover vil det lette arbejdet hvis du har:
- Symaskine
- Hæklenål
- Saks
- Strygejern og -bræt
- Lynlåstrykfod


Start med at folde stoffet på langs.
Læg elastikken som vist på billedet.

Fold stoffet og nål det fast en anelse til længere mod midten (sømrummet tager et par millimeter når det syes sammen, så hvis du lægger elastikken i midten bliver det skævt)

Sy langs enden (over elastikken 4-5 gange) og langsiden.

Vend nu stoffet gennem den åbne ende.
Her kan hæklenålen hjælpe ved at gribe fat om elastikken indefra

Vend forsigtigt suttesnoren hele vejen ud

Stryg suttesnoret glat

Klip frynserne af i den åbne ende

Sæt selespændet over snoren. Fold to gange og sy fast. Sy evt. med lynlåstrykfod for at undgå at skulle have foden skævt oven på selespændet.

Og så er du færdig.

I mangel af rund elastik kan man også bruge almindelig flad bukseelastik som kan anes på de to suttesnore længst til venstre herunder.



// Louise

  Follow Design by Dalkær

5 kommentarer:

  1. Hvor er de fine - og dejlig nemme at gå til. :) Hvor køber du selespænderne henne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er super nemme at lave. Der findes nok andre måder, men jeg synes bare at dette var en let måde at gøre det på.
      Selespænderne har jeg købt i Stof &Stil.

      Slet
  2. Og nu kommer et måske dumt spørgsmål: Hvordan sætter sutten fast på elestikken?

    SvarSlet

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.