En anderledes perleskål

Jeg har lavet lidt flere HAMA eksperimenter.
Jeg havde først troet, at det skulle blive til et armbånd lidt a la der HER. Men det var ikke til at få af og på og jeg måtte derfor finde ud af hvad så kunne bruge det til. Det endte derfor med en lille skål som blandt andet egner sig perfekt til små farver og farveblyanter.




Jeg startede med en række perler tilfældigt lagt på bagepapir. De blev bagt på 150 grader i ca. 15 min. HUSK at slå varmluft fra hvis man har sådan en ovn.

Da perlerne var smeltet sammen tog jeg dem ud af ovnen og foldede dem med det samme rundt om en halvliters flaske. Her er det vigtig, at enderne lige lapper ind over hinanden og, at perlerne bliver trykket sammen til en ring. 

Så har man følgende resultat.

Derefter lavede jeg en cirkel med perler der passede med omkredsen på ringen.
De blev bagt på sammen måde som ringen.

Da cirklen var smeltet i ovnen blev kanterne presset sammen med siderne på ringen.
Og VOILA.. Et stk. lille bitte skål!

Kommentarer