Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram @dalkaer

Jeg sælger strikkeopskrifter under navnet Pippaluka Knits. Du kan finde dem på pippalukaknits.tictail.com

Laver du noget ud fra mine opskrifter på du meget gerne sende mig et link. Deler du billeder på Instagram bliver jeg vildt glad hvis du deler med hashtag #designbydalkaer (opskrifter eller ideer her fra bloggen) eller #pippalukaknits

Jeg håber du vil blive inspireret.



tirsdag den 18. september 2012

Valkede sutsko

Min datter manglede nye sutsko.

Samtidig havde jeg en masse mindre rester uldgarn liggende som jeg tidligere har lavet DISSE sutsko ud af. Så jeg besluttede mig for at lave et par nye valkede sutsko til hende. (Jeg har førhen kaldt det for filtede sutsko.. men har nu fundet ud af at det ikke er den korrekte betegnelse.)

Så jeg købte lidt nyt garn og gik derefter i gang med at strikke. Til den første sutsko afmålte jeg ca halvdelen af hver restfarve, så jeg havde en ide om hvor meget garn jeg kunne bruge til hver sutsko. Jeg ville nemlig gerne have at begge sutsko blev ens.

Jeg har lavet lidt om på modellen i forhold til de sidste, så stykket omkring anklen er blevet lavere.


Jeg har lavet dem på denne måde.
Str. 4 år. (Ca. str. 29)

ca. 125 g. garn til pind nr. 8-9

Pind nr. 7

Slå 33 m op. (Lan enden på snoren ca 20-25 cm så der er garn til at sy hælen sammen med)
Strik 33 pinde ret (arbejdet måler nu ca. 12 cm)
Fortsæt i ret imens der lukkes to pinde af i starten og slut af pinden. Der er nu 29 m på pinden.
Strik nu 23 pind (arbejdet måler nu ca. 21 cm.)
Lav nu indtagningerne til tåen.
*Strik to ret, to ret sammen* pinden ud. Strik derefter to pinde ret uden indtagninger.
*Strik en ret, to ret sammen* pinden ud.

Strik to ret sammen, pinden ud. Bryd garnet med ca. 20-25 cm ekstra garn (til sammensyning oven på foden) og træk igennem alle masker.

Ønsker man at lave striber som jeg har gjort her så er det smart at lave lige antal pinde i hver side. Så kommer alle enderne i den samme side og er nemme at trække med til næste stribe i samme farve.

Jeg har lavet 6-2-2-4-6-2-2-2-8 (sidste ottende pind er med indtagningerne i siden). Derefter 4-4-2-2-2-6-2-1 (og herefter indtagningerne alle i samme farve.)

Derefter trækkes tråden sammen så tåen bliver rund.

Forsiden syes sammen

Og hælen syes sammen

Og da jeg har lavet sutskoene stribede har jeg også valgt at hækle en ensfarvet kant i toppen.
Laves sutskoene ensfarvede behøver man ikke dette.

Inden valkningen måler sutskoene ca. 24 cm



Nu er de klar til at blive valket. Jeg plejer at valke i vaskemaskinen på 40 grader, men denne gang håndvalkede jeg dem.

Når sæben er vasket ud kan de evt. tørretumbles med et par tennisbolde (formålet er ikke at de bliver tørre men derimod at boldene gør arbejdet med at trække uldfibrene sammen så valkningen bliver mere tæt.)

Efter valkningen måler sutskoene nu ca. 19 cm. hvilket passer til en str. 28-29 (hvilket er det min datter på 4 altså bruger lige nu.)


Når sutskoene er helt tørre, males de med ca 5-8 tynde lag formgummi så de også bliver slidstærke og skridsikre.

Og så er de klar til brug.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.