En skammel i træ

Til min eksamen er jeg også i gang med at lave en skammel i en lidt opdateret udgave.

Dette indlæg er fyldt med en hulens masse procesbilleder. Hvis du er frisk må du meget gerne se med og du må også meget gerne lægge en kommentar om hvad du synes.


Benene er drejet på en drejemaskine.






Jeg har lavet i alt 6 forskellige ben.

Afprøvning af hvilke 3 ben der skulle bruges



Jeg havde som udgangspunkt, at jeg ville lave kombinationen øverst til venstre, men jeg endte med kombinationen nederst til højre. 
Derved er to ben er ens, mens det sidste skulle skille sig helt ud. 



På siddefladen skal jeg brodere en "hynde".

Indtil videre er jeg ikke helt sikker på hvordan den bliver. Jeg har lavet en udgave broderet med neonpink murersnor men tror ikke det bliver det endelige resultat.


Jeg vil gerne have at den bliver mere tidsløs og neon kan jo ikke blive ved med at være moderne.
Men jeg har med afprøvningen fundet ud af hvor meget snor der går til sådan en siddeflade.
 
Derefter har jeg prøvet med lædersnor i 1 mm og 1,5 mm. Hvor meget jeg end gerne ville have dette til at lykkes, må jeg erkende at læder er et MEGET anderledes materiale end murersnor. Det bliver bare ikke tæt.. og derfor heller ikke pænt.


Så afprøvede jeg ander typer af lædersnørre..

.. men med samme resultat. Det bliver ikke tæt.

Uldsnor har jeg tidligere prøvet og det fnuller alt for hurtigt. Samme problem er der med det acrylgarn jeg her prøver.


Endelig er jeg fremme ved Zpagetti garn. Jeg tester to forskellige typer Zpagetti garn af.
Begge bliver tætte, de fnuller ikke og så synes jeg altså det ser ret fedt ud.

Jeg valgte denne farve da den står godt til træet. Sort er også rigtig lækker til det "rå" træ, men ulempen er bare at selve "broderistinget" ikke ses så tydeligt i sort.
Så jeg lavede derfor en hel "edderkop" med dette koralfarvede garn (farven på billedet snyder, dem er mere lys i virkeligheden). 

Her kan du se lidt flere procesbilleder






Jeg er spændt på at de det endelige resultat.. Om 17 dage går det løs.

Kommentarer

  1. Wow, hvor er det spændende at få lov til at blive inviteret indenfor i din arbejdsprocess. Jeg er helt vild med det lookzpaghettigarnet laver, og jeg synes, at en sortmeleret farve (sort med småbitte prikker) kunne være rigtigt tidsløst. FLOT arbejde med de ben også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stinemor. Tusinde tak for din besked. Dejligt at du fandt det interessant. Og mange tak..

      Slet
  2. Kunne man lave læder snøren våd og så af den vej skubbe den mere sammen ???,måske trække en anelse mere i den,tænker spaghetti garn er svært at holde rent ?,ihvertfald et spændende projekt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte. Tak for dit input. Jeg må da lige efterprøve det med at gøre læderet vådt..
      At det er svært at gøre rent har desværre hele tiden været et vilkår for at brodere på en skammel. Jeg går derfor mere efter æstetikken..

      Slet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.