Velkommen til mit kreative pusterum.
Her deler jeg nogle af de mange forskellige ting, som jeg går rundt og laver.

Du kan også følge mig på Instagram som @dalkaer

Jeg har ved siden af en lille virksomhed der sælger håndfarvet garn og strikke/hækletilbehør. Du kan finde webshoppen Uld & co HER

Laver du noget ud fra mine opskrifter må du meget gerne sende mig et link.
Har du lavet noget her fra bloggen og lægger det på Instagram, så bliver jeg vildt glad, hvis du deler med hashtag #designbydalkaer
TAK.

Jeg håber du vil blive inspireret.



mandag den 3. juni 2013

Endnu en upcycle broderi-kjole

Jeg har fået lavet endnu en kjole hvor broderi har en stor betydning for hele udtrykket.
Kjolen er lavet ud fra en model i et gammelt Ingelise blad.
Jeg har tidligere lavet kjolen i et andet stof HER.



Bærestykket er klippet ud af en gammel dug som jeg har arvet fra min mormor. 

Herefter skulle jeg finde det rette stof til bærestykket.
Her var de fire andre muligheder som jeg overvejede. Men da jeg fik prøvet på det valgte stof fra Malika og Rosa, så synes jeg ikke der var nogen tvivl om hvilket stof jeg skulle vælge mere.



 Jeg har lavet den indvendige belægning lidt bredere så det ser pænere ud (når den hænger på en bøjle..)

I nakken har jeg sat lynlåsen et par cm. nede så der kunne blive plads til en knap betrukket med det samme broderede stof som bærerstykket.

I lørdags var vejret heldigvis fantastisk (der hvor vi var) så kjolen blev taget i brug til fødselsdagen hos min niece. 

Jeg er simpelthen så glad for, at Alberte synes det er fedt, at jeg syer tøj til hende. 
Jeg gruer for den dag hun ikke vil have hjemmesyet tøj på mere.
Men når det sker, så skal jeg da have forstørret dette kjolemønster så jeg selv kan passe den. Synes den er vildt sød.

// Louise
  Follow Design by Dalkær

2 kommentarer:

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.