Den færdige jakke


Siden sidste indlæg (som du kan se HER) er: ærmerne blevet smallere, kraven vendt, forkanter og knappehul blevet syet, siderne lagt ind og nederste kant lagt op. Og så har jeg desuden broderet lidt på den.
 NU synes jeg også at den er ved at være der.



En knap i toppen eller hele vejen ned???
Jeg gik med den første løsning..

Jeg syede det første knaphul på maskinen og trykknapper "usynligt" på i hånden på indersiden resten af vejen. 

Foran har jeg broderet "edderkopper"
 


På bagsiden er der kommet en blåmejse som jeg har lavet på den app der hedder "Stitch Sketch LE". Den er gratis og kan fint anbefales. MEGET nemmere end at sidde og tegne på papir..

Det blev til lidt forskellige udkast inden jeg var tilfreds.

Så tegnede jeg prikker op på ryggen (med tusch der forsvinder med vand)

Og broderiet kunne begynde

Her er det færdige resultat af fuglen (og også lidt "edderkopper" for at give "ligevægt")


Jeg tror dog ikke at den alligevel kommer til at blive en del af mit eksamensprojekt, da der er flere detaljer som ikke sidder lige i skabet.
Men derfor har det jo været lærerigt (og sjovt) at lave den.



Kommentarer

  1. jeg synes den er meget fin og flot lavet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak. Er også blevet ret glad for resultatet. Det er jo ikke altid det er til at vide hvordan det bliver i virkeligheden..

      Slet
  2. Hvor er den bare fin - super flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej mange tak Camilla. Det er altid dejligt når andre også synes om det man laver.

      Slet

Send en kommentar

Tak for, at du tog dig tid til at skrive til mig.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentar som jeg får.