Syet mini-nostalgi

Jeg var hjemme hos min mor for et par uger siden. Hun er så sød at opbevare alt det tøj som min pige og min søsters dreng er vokset ud af (vi håber jo på at noget af det på et tidspunkt skal bruges igen).
Nå men der for et par uger siden fik jeg så endelig (til min mors fornøjelse) ryddet ud i det. Alt det med pletter og huller røg ud (spørg mig ikke om hvorfor det skulle gemmes i første omgang..) og så blev det sorteret i drenge- og pigetøj.

Men undervejs i oprydningen dukkede der nogle ting op som jeg lavede dengang jeg var gravid med Alberte.

Først kom soveposen af fleece (fra Stof og Stil) frem i bunkerne..

Og derefter en lille turkis kjole (ja den er lidt krøllet) som jeg lavede ud af en aflagt fløjlsskjorte.

Jeg havde helt glemt at havde lavet det. 
Jeg blev da helt nostalgisk ved at se det igen. Tænk engang, at min store pige engang har været så lille. Sjovt.. 

Har du også prøvet at finde noget frem af gemmerne som du havde glemt at have lavet??

Kommentarer