Sommerhat til Alberte

Da jeg i sidste uge havde symaskinen fremme var det for at lave denne sommerhat til Alberte.
I lørdags kunne hun så afprøve den for første gang i det fri.

Så når solen vælger at dukke op lidt mere konsekvent.. så er vi klar! (Og det må gerne være snart, TAK!)



Jeg har lavet sommerhatten ud fra en model i et gammelt Ingeliseblad fra juni 2003. Bladet fandt jeg (sammen med en stak andre håndarbejdsblade) på et loppemarked til en krone stykket.
Jeg har dog måtte lave lidt om på modellen så den kom til at passe min 4-årige pige.

Det blomstrede stof har jeg vundet i en give away hos Fru Millas Cupcakes.
Indvendigt har jeg brugt et gammelt sengesæt med lyserød tern.

Blomsten er hæklet ud fra min egen opskrift.. Du kan finde en opskrift HER.

Alberte agerer model med et meget alvorligt udtryk..




Kommentarer